↩ Det kan undre, at Baggesen senere skulle reagere mod den tyske romantik, da han på så mange måder foregreb dens kunstneriske holdning. Det var Sturm und Drangtidens litterære idealer, som han var godt inde i, han nu mødte på rejsen og vandt bekræftelse på og følte sin samtidighed med. Som følsom rejsende var en vigtig del af hans litterære bagage Lawrence Sternes "A sentimental Journey through France and Italy" og Rousseau, som han gen- og nylæste undervejs. De bestyrkede ham i hengivelsen til stilen og jeganalysen. De nævnes hyppigt i teksten ved siden af Schiller og Shakespeare, om hvem han i forbindelse med opførelsen af "Kong Lear" i Hamborg bekender: "Jeg har læst, og atter læst, giennemfølt og giennemtænkt, skattet, beundret og tilbedet den guddommelige Shakespear..." Den litterære tradition man i tiden samlede sammen, hvor gamle forbilleder faldt og nye hentedes frem, har sat sit tydelige præg på rejsebogen. Han fik inspirationen undervejs og udtalte herom i et brev: "Jeg vil lave en Bog - Planen er allerede færdig - men det er ingen Bog; det er et stort Værk - men det er heller intet Værk; det er en Kiede af Værker - det skal hedde Labyrinten" Stort var anlægget, og værket forblev en torso. Først efter hans død arrangerede C. J. Boye en forøget udgave (1829), hvor det udkomne suppleredes med dagbogsblade og breve fra rejsen i Schweiz og Frankrig.