Baggesen, Jens Uddrag fra Labyrinten

↩ Hans Brix har i Analyser og Problemer (III: 204 ff) bl. a. behandlet den kompositionsplan, Baggesen selv antyder i den lille Advarsel, der følger efter Passet, hvor han gør dette indledningskapitel til grundmønster for hele værket, der på tilsvarende måde skal rumme en midte, en akse, hvorom helheden skal dreje sig. Som en sådan midte er det nærliggende at opfatte Pyrmont-afsnittet, vendepunktet i den egentlig mislykkede helbredsudflugt. Det er ikke badet der virker befriende, tværtimod, det er venskabs sympati, beslutningen om at drage ud i den vide verden med Moltke og den unge tyske forfatter Spazier, under nye kaldenavne, Adams og Sparzet. Her sker genfødslen, omskabelsen fra orm til sommerfugl. Nu begynder tindebestigelserne, og frihedstemaet intoneres, politisk markeret af den sig nærmende store revolution i Frankrig. Og efter indtagelsen af verdens højeste menneskeskabte konstruktion i dette land, Strassburg-katedralens tårn, lægges ruten mod frihedslandet Schweiz, hvor det skal gælde erobringen af den højeste natur, "jomfruen" blandt Alperne.