↩ De saae ham og raabte: »Lykke-Peer, skrup af!« og da han dog kom nærmere, kylede de et Par Jordklumper paa ham; en af disse slog mod hans Træskoe og smuldrede istykker; der trillede noget Blankt ud; Peer tog det op, det var et lille Ravhjerte. Han løb hjem med det; de Andre mærkede ikke, at selv idet de dængede ham, var han et Lykkens Barn.