↩ »Nei, originale, lige op af Jordbunden!« sagde Holger og lo; »lad Bønderne her fortælle Dem! store Kobberporte under Jorden blive hver Midnat slaaede op og i; her brænde Troldlys over sjunkne Skatte, og De skal see, at inde paa de fyenske Marker ligge Stene, store som Huse; de ere af Troldhexe kastede fra Taasinges høie Banke hen over Sundet! jo, vi seile her lige ind i Sagnenes Page! Lyø, som De snart skal see, havde engang Træ ved Træ, men der var en Skipper, som, da han gik hjemme fra, lærte af sin Moder at løse Vindene, og da han saa seilede hjemad og kom ved Svendborg, løste han dem saaledes, at der blæste en Storm, saa Lyø Skove gik bort. Og man kan endnu see, at det er sandt, der er ikke et Træ at finde paa Lyø!«