↩ Naar de da Alle havde faaet, klappede den gamle Frue sig selv og Madam Krone, idet hun sagde: »See, nu har vi To været skikkelige Mennesker! Nu bliver jeg hendes Naade!« Og hun iførte sig da sin bedste Pynt; Vogne rullede ind i Gaarden, fornemme og rige Gjæster kom til et stort Middagsmaaltid, og efter dette maatte Alle ned 64 i Haven og i den tilgrændsende Skov. Hvert Aar var her et eller andet Arrangement, beregnet paa at overraske Gjæsterne, sædvanlig et levende Malerie, tidt ordnet med malerisk Sands og af Virkning. Saaledes, idet man spadserede i Skoven og kom, hvor denne omsluttede en lille Indsø, viste sig pludseligt Blus paa Vandet, enkelte Fiskere laae i deres Baad med udspændte Næt, Andre stode i Vand til Knæerne, Fruentimmerne arbeidede, Børnene dandsede rundt. Det Hele udførtes altid af Bønderfolk, der selv fornøiede sig ved denne Comedie, som de kaldte det, og fik Penge til for det. Et andet Aar, som Gjæsterne kom i Huulveien til Skoven, stode de her midt i en Zigeunerleir, hvor Ilden blussede under den store Suppekjedel og Zigeunermoer gav den mindste Dreng Riis med Suppeskeen. Efter Vandringen fandt man oppe i den store Sal Alt festligt anrettet. Paa Bordet stod en overordentlig stor Kage og paa et ubestemt Sted i samme laa en Nød, der var bagt i med. Kagen deltes ligelig mellem Gjæsterne, og den, som fik det Stykke, hvori Nødden sad, blev kaldet »det andet Geburtsdagsbarn,« blev gratuleret og fik af Husets Frue en Present, der altid var omvunden af Roser, plukkede omkring Græspletten ude i Gaarden, hvor vi vide at Træhesten havde staaet.