↩ Under Samtalens Løb om Venner og Bekjendte i Fyen viste sig iøvrigt, at det var Kammerjunkeren, som var bedst underrettet. Baron Holger havde forrige Vinter været i Paris, og der en Dag forsikkret ham, at i Danmark havde han anseet Paul de Kocks Romaner for det Første i Verden, men at han i Paris fandt, at det, at udføre dem selv i Virkeligheden, var dog det egentlige Første. Paa samme 122 Tid, han bebreidede sig selv sit lette Sind, undskyldte han sig igjen med, at havde han faaet Clara til Kone, var han blevet et Mønster paa Mænd; men naar Himlen ikke tog Hensyn til dydige Ønsker, saa havde man heller ingen Forpligtelser mod Himlen. Hvad Grev Frederik angik, da var han efter sin Faders Død Herre paa Godset, og Aristokrat i høieste Grad. Vintermaanederne tilbragte han i Kjøbenhavn, alt Stort og Fornemt kom i hans Huus, Prindser og Diplomater, dog ogsaa Kunstnere, - Clara var jo Beskytterinde af det Skjønne, hun malede selv, skrev ganske allerkjæreste Smaavers, sagde man, og skulde ikke alene selv have givet, men indsamlet og tvunget Folk til at give Pengebidrag til Opførelsen af Thorvaldsens Museum.