↩ Fra Trines Dør var han hin Aften ikke vendt tilbage til Holger og Adelgunde, men til Hotellet, hvor han boede. Elisabeths 182 Forskrækkelse, Forladthed og uskyldige Tro paa Gud og Verden beskjæftigede hans Tanke. »Det arme Barn! hvorledes var hun bleven modtaget i Kjælderen? Hvorledes var det senere gaaet hende?« Dagen efter gik han gjennem Gaden, halv tilsinds at stige ned til Skomagerens, men han gjorde det dog ikke; imidlertid, hans Interesse var vakt, og den blev det endnu stærkere efter Mødet i Bedstemoderens Salon, efter der at han havde erfaret, at hun var hans og Vennernes Hittebarn. Der, i den store Kreds havde det været ham umuligt at tale til hende, men tale vilde han, og næste Formiddag kom han derfor ud til Etatsraaden; det var i Forretnings-Sag, og fra denne gik han, i halvspøgende Tone, over til sit Eventyr i Fyen, sin Deel i den »lille Elisabeth.« Mødet hos Holger berørtes ikke.