↩ »Saa trille de bedre!« sagde Baronessen; »der kommer en Halvdeel og der kommer en anden Halvdeel; de smække strax sammen, men de passe ikke, de trille daarligt; tidt falde de fra hinanden, og det er da ikke det Værste. Saaledes troede jeg og om mit »gode Barn« og den lille Elisabeth, at det var to Halve til en rigtig Heel; jeg har ikke smækket dem sammen og vilde ikke lege vor Herre, men jeg lagde dem i Banen og tænkte: nu kan de løbe. For det er slemt, Madam Krone, naar den ene Halvdel triller om i Grønland og den anden i Frankrig, - de finde ikke hinanden! Jeg har tænkt mit, men jeg har tænkt galt, de ville ikke løbe sammen; han har faaet Fart med Et, han triller til Paris, - nu kan hun trille til Oland, jeg gjør ingen Kunster!«