Andersen, H. C. Uddrag fra De to Baronesser

1848: MLE kap. XV (II 67-78) omhandler året 1848. Begyndelsen af året bragte uroligheder i det meste af Europa med Februarrevolutionen i Frankrig 22.-24.2. En måned senere forlangte Slesvig-Holsten dybtgående politiske ændringer, og reaktionen herpå i København medførte udnævnelsen af Martsministeriet med henblik bl.a. på en ny forfatning, som allerede Frederik VII havde stillet i udsigt. Opmarchen begyndte 29.2. og kan følges i den udførlige kommentar i MLE II 391-98; fra 1.9. indtrådte våbenstilstand efter væsentlige slag o. a. krigsbegivenheder. A. var i foråret og i sensommeren to gange på Glorup i længere tid og oplevede både dansk og svensk indkvartering. Brevet til arvestorhertugen, se BfA II 184. Om hele problematikken se Kjeld Galsters store afhandling: HCA, politisk og nationalt, i Aiana 2 II 1951-54 s. 14-135. - forfatterindskud: fx s. 17, 86, 108,114 og selvfølgelig som slutning s. 225. - 50 ophold på Fyn: se Hans Henrik Jacobsen: HCA på Fyn 1819-75, en oversigt, 1968, og Erik Lassen: HCA og herregårdene, 1993.