Grundtvig søgte - som "Aflægs Skjald paa Gravens Rand" (digtet "Trøstebrev til Danmark", juni 1864, US X 512 ) - næsten ene af alle ældre digtere at trøste og opmuntre ved lejlighedsdigte i katastrofeåret 1864. Hans helbred forværredes i den følgende tid, synet svækkedes, sår på benene ville ikke læge og hindrede ham i at gå. Nogle omfattende prosaskrifter fra 1865 om danskhedens væsen og kommende sejr gennem kvindelige egenskaber som urokkelig tro og tålmodig venten fuldføres ikke. Grundtvigs nationalpolitiske synspunkt er fra nu af, at kun hvad der frivilligt vil være dansk, er det også virkeligt, alle disse kræfter skal forenes i ét folkeliv, og mere skal Danmark ikke ønske. Man kan således godt sige, at grænsedragningen i 1920 i Slesvig og Sønderjyllandspolitikken efter befrielsen i 1945 er i overensstemmelse med Grundtvigs seneste tanker om problemets løsning.