Efter en dom for injurier i en fagteologisk debat med professor H.N. Clausen, der som bivirkning pådrog Grundtvig livsvarig censur, affattede han i tilsyneladende fortræffeligt humør Skribenten Nik. Fred. Sev. Grundtvigs Literaire Testamente ( US V 155-180 ), 1827, med betoning af, at skriftsproget ville dø, hvis ikke det fornyedes ved mundtlig tale. Det var en verdslig fortsættelse af hans teologiske, "mageløse" opdagelse fra 1825 af, at det levende (mundtlige) ord i trosbekendelsen og nadverindstiftelsen stammede direkte fra Kristi mund, mens han derimod ikke selv havde skrevet et eneste ord af Det Nye Testamente.