Drachmann var nok noget af en boheme og midtpunkt i festlige lag, men tillige var han jernflittig. Hans litterære produktion blev meget omfangsrig. I hans egen levetid og et par generationer længere frem så man ham først og fremmest som versdigter. Det var han både kvantitativt og kvalitativt - kvantitativt bl.a. fordi man må medregne hans større versfortællinger og hans mange helt eller delvis versformede skuespil og erindre det store antal digte han lagde ind i sine prosabøger; men vel også kvalitativt, fordi hans oplevelses- og inspirationstype og hans kunstneriske greb især passede til lyrik: stemninger, øjeblikke, syner.