Anders Bording fødtes 21.1.1619 som næstældste søn i en af kulturbyen Ribes dannede og formuende borgerfamilier, hvor der var tradition for, at man kunne mere end sit fadervor. Faderen, dr. med. Christen Lauridsen Bording (1578-1640) var provincialmedicus for Ribe Stift, men havde som ung efter studietiden ved universitetet i København været lærer ved latinskolen og derpå som 30-årig ledsaget en ung adelsmand på dennes treårige dannelsesrejse gennem Europa. Undervejs havde de besøgt universiteterne i Padua, Siena og Leipzig, alle velkendte for deres medicinske fakulteter, og Christen må have tiltrukket sig Christian IV's opmærksomhed, idet denne 1610 udnævnte ham til den udvalgte prins Christians (1603-47) livlæge. Christen var ikke digter, men som så mangen lærd mand kunne han ordne sine tanker retorisk og udtrykke dem metrisk korrekt i det til genren passende sprog, hvilket bl.a. fremgår af det latinske mindedigt over den unge adelsmand, der blev trykt 1612 i den unge adelsmands ligprædiken. 1615 havde han ægtet Ingeborg Klyne (1593-1668), en datter i en af Ribes pengestærke familier, der blandt sine aner talte berømte og indflydelsesrige personer og litterater, herunder historikeren Hans Svaning (1500-84), dennes efterfølger som kongelig historiograf, Anders Sørensen Vedel (1542-1616), ribebispen Peder Hegelund (1542-1614), samt, i Anders Bordings levetid, Hans Svane (1606-68), gejstlighedens mægtigste mand og kongemagtens urokkelige støtte i teologisk teori og politisk praksis både før, under og efter statsomvæltningen i 1660.