Bording satte fra første færd begivenheden i dramatisk regi med en henvisning til Tredive-årskrigen (1618-48), idet han først frygter, at den "Larm oc Bang" (nr. 43, SS I 84), han hører, betyder at "den Kiæmpe-Strijd / Er nu igien i vente/ / Som for sig gick i fordum tid" (nr. 43, SS I 84), for derpå at vende sorg til glæde ved at huske, at "Bellona dragen er sin kaas/ / Langt hen fra disse Stæder/ / Oc Krijgens port er luct i Laas/ / Den ædle Fred oss glæder" (nr. 43, SS I 85). Han påkalder derfor sin "sinderijge Musa" (nr. 43, SS I 85), således at han ret kan beskrive, hvorledes "Cimberland" (nr. 43, SS I 85), dvs. Jylland, "kaarer [vælger] sig i dag en PRJNTZ" (nr. 43, SS I 85) med en handling, som "Den høye Himmel mildelig [...] skal stadfæste" (nr. 43, SS I 85). Denne prins betegnes bl.a. som "Landsens andet Øye", "Lands-Engel", "Nordens Atlas", en "grundvold til en Konning" og i "Cimberland den Haffn/ / Huor i den gode Lycke / Sig anckre skal/ en huer til gaffn" (nr. 43, SS I 86). Og endelig genskabte Bording ceremoniens højtidelige atmosfære ved at aftegne, hvorledes rigets fire stænder fremtrådte i korrekt, nedadgående rækkefølge fra adel, via gejstlighed og borgerskab til bondestand, bekræftede deres fremtidige pligttjenester overfor prinsen, for så at slutte sit digt med de ord, der sikkert også har bragt den herlige dag til ende, nemlig "Wi der til raabe huer oc en / O VIVAT CHRISTIANUS (nr. 43, SS I 88).