Ideen om Bordings formodede fattigdom og hans en ambition om at leve som professionel digter synes at bunde i en læsning af nogle af Bordings digte som jeg-poesi, specielt (nr. 2, SS I 7-8) og ansøgningerne på vers (nr. 45, SS I 91-100; nr. 55, SS I 126-128), mens bl.a. hans drikkevise (nr. 167, SS I 280-281) tillige skulle vise ham som en løssluppen, vinkær og pigeglad student. Men der savnes belæg for, at Bording ønskede at leve af sin pen, før han direkte søgte om en stilling som hofpoet, og vi ved for lidt om hans økonomiske forhold til at slutte noget deraf. Det eneste samtidige vidnesbyrd er Terpagers omtale af, at Bordings "ringe Middel" (Terpager: "Levnet", SS 1735, s. xxxvi) ikke var tilstrækkeligt til, at han kunne aflønne en anden for at varetage den stilling i Ribe, som han ikke ønskede og derfor løb fra; og det eneste dokument, der tilsyneladende vedrørte hans økonomiske forhold, en liste over modtagne honorarer for en række digte (Dumreicher: Anders Bording, 1955, s. 191), har ved nærmere eftersyn vist sig at være en optælling af linierne i disse (Sønderholm: "Om Anders Bording og pengene", i: Danske Studier, 1974, s. 145).