Sit generalopgør med kristendommen fortsatte Aakjær i den stærkt selvbiografiske roman Bondens Søn (SV 6 1-111). Til professor Valdemar Vedel forklarede han, at han havde "forsøgt at forme den [romanen] som en Bondesøns Udviklingshistorie, og især anstrengt mig for at paapege det religiøse Højtryk, under hvilket saa mange smukke Evner forkrøbles" (Bjerre: Breve fra Jeppe Aakjær, s. 197).