Uddrag fra »Ypperstepræsten« – »Tolderen« – »Synderinden«

Evangeliet om Pharisæeren og Tolderen : Jesu lignelse om farisæeren og tolderen, Luk 18,9-14, er evangeliet til 11. søndag efter trinitatis, se Forordnet Alter-Bog ( 258,21), s. 135f.: »Men han [👤Jesus] sagde ogsaa til nogle, som stolede paa sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede andre, denne Lignelse: 10. Der gik to Mennesker op til Templet at bede; den ene var en Pharisæer, og den anden en Tolder. 11. Pharisæeren stod for sig selv, og bad saaledes: jeg takker dig, Gud! at jeg er ikke som de andre Mennesker, Røvere, Uretfærdige, Hoerkarle, eller og [også] som denne Tolder. 12. Jeg faster to Gange om Ugen; jeg giver Tiende af alt det, jeg eier. 13. Og Tolderen stod langt borte, og vilde end ikke opløfte Øinene til Himmelen, men slog sig paa sit Bryst, og sagde: Gud! vær mig Synder naadig! 14. Jeg siger Eder: denne gik retfærdiggiort hiem i sit Huus fremfor den anden; thi hvo [hvem] sig selv ophøier, skal fornedres, men hvo sig selv fornedrer, skal ophøies.« – I 1849 faldt 11. søndag efter trinitatis den 19. aug. – Pharisæeren: medlem af en af de mest indflydelsesrige bevægelser i den antikke jødedom i hellenistisk-rom. tid, dvs. fra o. 100 f.Kr. til 📌Jerusalems ødelæggelse i 70 e.Kr. De lagde vægt på en nøje overholdelse af Moseloven, herunder også det kompleks af renhedsforskrifter, der angik præsteskabet, og fordømte enhver overtrædelse af loven; ud over Moseloven skabte de en omfattende mundtlig tradition for udlægning af dens bud, kaldet 'fædrenes' el. 'de gamles overlevering'. De troede desuden på de dødes opstandelse til dom og på mellemvæsener, engle. Deres antal på Jesu tid skal have været o. 6.000.

I trykt udgave: Bind 11 side 263 linje 13