Uddrag fra Tre Taler ved tænkte Leiligheder

I august 1847 overtog 👤C.A. Reitzel restoplaget på 319 eksemplarer. Overtagelsen indgik i et samlet køb af restoplagene af de skrifter fra 1843-46, som 👤Reitzel havde i kommission.* Den ovennævnte opgørelse viser, at SK tilbød 👤Reitzel at købe restoplaget for 90 rd. – ved almindeligt salg kunne de 319 eksemplarer før kommission have indbragt 212 rd. 64 sk. SK gav altså et nedslag i den samlede pris på godt 58%, mens 👤Reitzels modbud lød på kun 33% af salgsværdien. SK måtte strække våben i disse forhandlinger og acceptere en indtægt på 70 rd. mod de forlangte 90 - til gengæld var der tale om ren fortjeneste. Det samlede salg af TTL indbragte altså SK et nettooverskud på knap 85 rd.