Uddrag fra Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger

Socrates (...) meente intet Ansvar at have paa de Samtidiges Vegne : 👤Sokrates, gr. filosof (o. 470-399 f.Kr.), blev af en folkedomstol i 📌Athen dømt til døden, fordi han dels havde antaget andre guder end de statsligt anerkendte, dels havde forført ungdommen. Inden han med sindsro tømte bægeret med gift, havde han spøgefuldt foreslået, at hans samtidige skulle tilbyde ham »livsvarig Bespisning paa Prytaneion« (Platons Skrifter, udg. af 👤Carsten Høeg og 👤Hans Ræder, bd. 1-10, 📌Kbh. 1992 [1932-41]; bd. 1, s. 288f.). Prytaneion var i antikkens Athen embedsbolig for folkeforsamlingens leder, så at spise her var en hædersbevisning, der kun blev de borgere til del, som havde kastet særlig glans over staten.

I trykt udgave: Bind 11 side 80 linje 1