Uddrag fra Til Selvprøvelse Samtiden anbefalet

en høiærværdig Olding, denne Kirkes øverste Geistlige : 👤Jakob Peter Mynster (1775-1854), da. teolog, præst, forf. og politiker; fra 1802 sognepræst i 📌Spjellerup, fra 1811 residerende kapellan ved 📌Vor Frue Kirke i 📌København og fra 1826 tillige hofprædikant, fra 1828 kgl. konfessionarius samt hof- og slotspræst ved 📌Christiansborg Slotskirke, fra 1834 biskop over 📌Sjællands stift. Som 📌Sjællands biskop var Mynster den da. kirkes primas og kongens personlige rådgiver. I årene 1835-46 var han medlem af stænderforsamlingen i 📌Roskilde og i 1848-49 medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling. Han havde sæde i en lang række styrende organer og var primus motor i udarbejdelsen af den autoriserede oversættelse af Det Nye Testamente af 1819, af Udkast til en Alterbog og et Kirke-Ritual for 📌Danmark, Kbh. 1839 (forkortet Udkast til en Alterbog og et Kirke-Ritual), og af et autoriseret Tillæg til den evangelisk-christelige Psalmebog, Kbh. 1845. – høiærværdig: Til de enkelte rangklasser i rangforordningen af 14. okt. 1746 (med ændringer ved bekendtgørelse af 12. aug. 1808), der omfattede ni klasser inddelt i rangnumre, var knyttet særlige tiltaleformer, if. hvilke 'højærværdig' indgik i titulaturen for den højere og højeste gejstlighed, placeret i 1. til 6. klasse, således både biskopper, stiftsprovster og Københavns sognepræster, hofprædikanter og teologiske doktorer m.fl. Mynster var i 1847 avanceret til rang i 1. klasse, nr. 13, og skulle tituleres med 'eminence'.

I trykt udgave: Bind 13 side 49 linje 20