Uddrag fra To nye Sandhedsvidner

Talerne ved denne Leilighed ... Intet er udeladt – Intet forandret.« : Skriftet udkom som Bispevielse i Frue Kirke paa anden Juledag, den 26de December 1854, Kbh. 1855; det blev averteret som udkommet i Adresseavisen, nr. 19, den 23. jan. 1855. Efter 👤Martensens tale ( 147,38) følger en af de nye biskopper, 👤J.H. Lautrups »Prædiken efter Indvielsen over Evangeliet paa anden Juledag«, s. 21-33. Den tredje tekst i skriftet er stiftprovst Trydes »Intimationstale«, dvs. indledningstale, s. 5-9; på foden af talens titelblad (s. 3) findes oplyst den af SK anførte sætning. – Stiftsprovst Tryde: 👤Eggert Christopher Tryde (1781-1860), da. teolog og præst; fra 1838 stiftsprovst ved 📌Vor Frue Kirke i 📌København. Han, der havde været SKs skriftefader 1839-42, og som SK siden havde ført flere samtaler med, havde netop udgivet artiklen »Har Dr. 👤Søren Kierkegaard gjort en god Gjerning ved sin Indsigelse mod, at Biskop 👤Mynster var et Sandhedsvidne?« i Fædrelandet, nr. 12, den 15. jan. 1855.

I trykt udgave: Bind 14 side 147 linje 72