Uddrag fra To nye Sandhedsvidner

Biskoppen tager saa deraf Anledning ... »paa denne Dag lyder med en særegen Klang« : 👤Martensen knytter flere gange i sin tale ( 147,38) an til Stefanus. SKs citat stammer fra følgende passage: »I skulle [skal] være mine Vidner! Det er den store Overhyrdes Røst, hans Røst, der ikke blot lod sig føde i Fornedrelsens Egne i 📌Bethlehems det ringe Herberge, men ogsaa opfoer til det Høie, og satte sig hos Faderens høire Haand som sin Kirkes Herre og Hoved. Og lyder dette Ord ikke til os med en særegen Klang paa denne Dag? Det er St. Stephans Dag, til Ihukommelse af det første christelige Sandhedsvidne, der satte Livet til for Christi Evangeliums Skyld, idet han vidnede i Døden: Jeg seer Himlen aaben og Menneskenes Søn hos Guds høire Haand! Og skjøndt vi vistnok [sandt nok] ikke ere kaldede til et saadant Vidnesbyrd som hine store og udvalgte Redskaber, dog lyder det til os fra hiint Rige: Vi besværge Eder for Gud og for 👤Jesus Christus, som skal dømme Levende og Døde, ved hans Tilkommelse og hans Rige, at I holde Budet ubesmittet, ustraffeligt indtil vor Herres Jesu Christi Aabenbarelse! Saa lader os da, mine Brødre, ogsaa formane os selv, og skjøndt jeg nu Intet har at sige Eder, hvad I ikke selv allerede have sagt Eder, dog veed jeg, at I ville [vil] høre mig, naar jeg i Brødrenes, i Menighedens Forsamling søger at udtale vor fælleds Overbeviisning om, hvorledes vi i dette vort Embede skulle vidne om vor Herre og Frelser!« Bispevielse i 📌Frue Kirke paa anden Juledag, den 26de December 1854, s. 14f. Sml. samme skrift, s. 19: »Naar denne Bekymring opstiger i vort Hjerte, da lad denne Dag, St. Stephansdag, give os et Ord til Opreisning, til Formaning, til Trøst! Jeg seer Himlen aaben og Menneskens Søn for Guds høire Haand, sagde 👤Stephanus i Døden; og Ingen behøver at lære os, at dette Ord har sin særegne, sin overordentlige Betydning, naar det udtales af Martyrerne i Dødens Time. Dog har det visselig ogsaa en almindelig Betydning for enhver af Livets Timer, for Enhver, som troer.«

I trykt udgave: Bind 14 side 148 linje 24