Kierkegaard, Søren Uddrag fra Stadier paa Livets Vei

Havde Hedenskabet nu end ikke en Gud for Ægteskabet, som den havde en for Elskov, er Ægteskabet end en christelig Idee, saa er det dog altid Noget, man kan holde sig til, at 👤Zeus og 👤Here bare et eget Prædikat som Ægteskabets Beskyttere: τελειος og τελεια. At forklare Udtrykket nærmere maa være Philologernes Sag; jeg dølger ikke min Uvidenhed, og som jeg veed med mig selv, at jeg mangler den fornødne Lærdom, saa anmasser jeg mig heller ikke et aandeligt Falkeblik, der skulde bemyndige mig til at lade haant om classisk Lærdom og classisk Dannelse, hvilken dog altid bliver Kjernefoder for Sjelen, denne ganske anderledes tjenlig end Grønfoder og Projektmageres Besvarelser af det Spørgsmaal: hvad det er Tiden fordrer. Mig er det blot af Vigtighed at turde bruge disse Ord τελειος og τελεια om Ægtefolkene, 👤Jupiter og 👤Juno lader jeg udenfor, den historisk-philologiske Vanskelighed ønsker jeg ikke at blive til Nar ved at ville besvare.