↩ 115Det Mellemste staaer altsaa tilbage: en illusorisk Resignations Henslumren i en Evighed, en Udhvilen, medens Tiden gaaer, indtil hun atter slaaer Øiet op og er vaagnet til nyt Liv. Skeer dette, saa er der intet Menneskeliv ødslet paa mig. Pigen, der maaskee eengang i Sorgens Illusion følte sig ak! som en overflødig Blomst i Livet, følte sig ak! ►liig den fattige Fugl, der ikke kunde komme i Betragtning, naar det gjaldt en Større, synes paa denne Maade virkelig at komme i Betragtning. Lad saa Naturforskerne lære os, at Tilværelsen ødsler i det Store, lad hvo der vil tale om en Elskov, der kræver Offere, dersom Status bliver, som jeg her tænker den, da bliver Pigen Capitalist i mine Øine, og Forsynet gjør en høist oeconomisk ►Conversion. ►Man har sagt om 📌Danmark, at det var den eneste Stat, der eiede privat Formue, fordi den har 📌Øresunds Told; mig forekommer det, at hun i Individualitets-Verdenens mindre Forhold paa en lignende Maade bliver en Undtagelse blandt Hustruer. Ægteskabet bliver ligesom Statsindkomsterne, men saa eier hun tillige den Fordring, hvilken mit Liv forrenter til hende. Men godt er det, at hun dog alligevel ikke har gjort det for min Skyld eller fordi jeg har bedet hende derom. – Mig synes dette seer ret indbydende ud. Hendes Existents faaer mere Betydning end min. Stor Betydning kan jeg ikke have havt for hende, thi saa var et af de ►en gros anlagte Tilfælde indtraadt, og det var kommet mig dyrt at staae.