Kierkegaard, Søren Uddrag fra Stadier paa Livets Vei

Sammenfatter man en qvindelig Existents for indenfor dens Heelhed at udvise de afgjørende Momenter, saa gjør enhver qvindelig Existents et aldeles phantastisk Indtryk. Hun har i en ganske anden Forstand Vendepunkter i sit Liv end Manden; thi hendes Vendepunkter vende op og ned paa Alt. I 👤Tiecks romantiske Dramer finder man stundom en Person, der, forhen Konge i Mesopotamien, nu er Urtekræmmer i 📌Kjøbenhavn. Netop saaledes phantastisk er enhver qvindelig Existents. Hedder Pigen Juliane, saa er hendes Liv følgende: »forhen Keiserinde i Elskovens vidtudstrakte Overdrev og Titulair-Dronning af alle Fjanteriets Overdrivelser nu 👤Madam Petersen paa Hjørnet af 📌Badstustræde