↩ Om Anledningen ville vi lade det uafgjort, hvorvidt den var, at 135det rygtedes om hans strafværdige Forhold til Moderen, saa det krænkede ham, at man vidste, han »►havde gjort, hvad der ikke tør nævnes«; eller om Anledningen var ►et gaadefuldt Svar af hans Ven, 👤Thrasybolus, Tyran i 📌Milet, der betegnende, skjøndt taust, ikke blev forstaaet af Budet, men vel af 👤Periander paa samme Maade, som det samme Svar blev forstaaet af 👤►Tarquinius Superbus's Søn: som et veiledende Vink for en Tyran; eller endeligen om Anledningen var Fortvivlelse over i Jalousi ved et Spark at have dræbt sin elskede Hustru ►👤Lyside, som han selv havde givet Navnet 👤Melissa: dette kunne vi ikke afgjøre. Hver Begivenhed for sig kunde vel være tilstrækkelig: Vanærens Forsmædelse for den stolte Fyrste; det betydningsfulde Gaadeords Fristelse for den Herskesyge; Skyldens Qval for den ulykkelige Elsker. Forenede ⓘ skulde de lidt efter lidt bevirke, at Ondskab omskiftede den Vises Forstand, og Forbittrelse bedrog Herskerens Sjel.