Kierkegaard, Søren Uddrag fra Stadier paa Livets Vei

Mistænkelig mod mig selv har jeg indrettet min personlige Existents aldeles som en Ægtemands. Punktlighed og Orden hersker overalt. 👤Darius eller 👤Xerxes, ligegyldigt hvo, havde en Slave, der mindede ham om at føre Krig mod Grækerne. Da jeg ikke tør betroe mig til noget Menneske, maa jeg nøies med at have i mig selv min Paaminder. I min hele Existents frembringer jeg en Halvhed, der er et Memento. Alt hvad jeg kjøber, kjøbes dobbelt, mit Bord dækkes til To, Kaffeen serveres til To, naar jeg rider, rider jeg altid som havde jeg en Dame ved min Side. Forsaavidt jeg i disse Nattetimer lever noget anderledes, da er det just ikke, fordi dette Liv behager mig saa meget.