↩ Idag har jeg seet hende. Det var i Middagsstunden lige udenfor ►📌Kongenshave. Hun kom ud fra denne, jeg gik paa den anden Side af Gaden hen derimod. Det var virkelig min Agt, da jeg gik hjemme fra, at gaae derind; havde det ikke været min Agt, var jeg ikke gaaet et Skridt ►af min 312 Vei. Dog er denne Strenghed jo snart kun en Reminiscents fra en forsvunden Methode, i hvilken jeg ved asketisk Afholdenhed fra enhver endog den fjerneste Indblanding ved selvplagersk Grusomhed anerkjendte Uen259deligheden i hende. Jeg havde forsaavidt ikke engang behøvet den Begunstigelse. Saa mødtes vi. Hun havde seet mig lidt iforveien og var saaledes forberedt, men muligen ogsaa i nogen Bevægelse. Hvilken Opgave for Iagttagelse. At have en halv Minut til at see, til at see, hvad der bliver Gjenstand for mange Timers Betragtning! Og da at skulle passe paa sig selv, og agte, at man i Beregningen ►bringer det i Anslag, hvad Indtryk Synet af mig kan gjøre. Der foregik en Bevægelse i hendes Ansigt, var det en Antydning af en undertrykt Smerte eller var det Overgangen til et Smiil. Jeg har aldrig kjendt en Pige eller noget Menneske, hvor ►Præliminairerne til Graad og Latter yttrede sig saa eens som hos hende. Og saa stærke vare Modsætningerne end ikke her opgivne; thi en qualt Latter vil man kunne iagttage 144ved Halsens Muskelbevægelse, en qualt Graad ved Barmens Udvidelse, men her var Forholdets Tvivlsomhed mellem mindre Modsætninger, og saa ingen Tid til at see. Bevægelsen kunde ogsaa være fremkommen derved, at hun tog efter Veiret, saaledes nemlig, at jeg har seet ikke det Øieblik, da hun aabnede Munden, men da hun lukkede den. – Man kunde tabe Forstanden ved at ville pine noget Bestemt ud af et saadant Indtryk, og dog vil jeg det. Naar man hører et Kirkeuhrs Slag, tæller dem, følger deraf ikke, at man veed, hvad Klokken er, thi Lydens Forplantelse i Forhold til Afstand i Rum kan bevirke, at man først hører de sidste Slag, og nu feiler, hvis man begynder at tælle.