Kierkegaard, Søren Uddrag fra Stadier paa Livets Vei

Idag har jeg seet hende. Hun var bleg. O! naar man har en Sjel fuld af Angest, naar man ved denne har Sands for Varsler, da kan en saadan Bleghed faae Betydning. Machbet bliver rasende blot fordi et Bud, der kommer med en ubehagelig Efterretning, er bleg; men her er jo Blegheden Efterretningen. Og dog tyder Læge-Efterretningen paa, at hun i det Hele befinder sig vel, idetmindste hørte jeg disse Ord hos Hansens, hvor Lægen var, og hvor der blev talt om hende, thi da jeg paa Grund af Familiernes Forhold og Lægens Tilstedeværelse, havde en Mistanke, og derfor spørgende gjentog de Ord: hvo er det, som befinder sig saa vel (disse Ord havde Lægen sagt idet jeg traadte ind), bleve de forlegne, og da jeg ikke uden en vis Spydighed sagde: at det ikke forundrede mig, om en Læge selv overraskedes ved at have sagt hvad han saa sjeldent siger: hun befinder sig vel, men hvo er det da? fattede Lægen sig og svarede: aah! det var Fru Fredriksen. Herre Gud, svarede jeg, Fru Fredriksen, har hun været syg, det var hende, hvis Mand var Byfoged i 📌Skanderborg, og som senere blev forflyttet her til 📌Sjelland, ih! det er mærkværdigt, o. s. v. Derpaa converserede jeg den ærede Familie og Lægen med i et stivt Qvarteer om bemeldte Dame. Det var tydeligt, at Situationen var dem saa piinlig som mulig. Derpaa gik Lægen, og jeg begyndte Samtalen om Lægen, og om de mange Familier, hvis Husdoktor han var, men at jeg aldrig havde vidst, at han var Læge hos Fru Fredriksen. Dette turde jeg ikke sige saa længe han var tilstede, thi det var meget muligt, at han havde sagt sandt, men Familien vidste det maaskee ikke, og vidste derimod, at det var en Udflugt, han havde hittet paa. Paa den Maade mangler man aldrig Stof til Samtale. Men hende var det de talte om, det er jeg vis paa, thi det vidste jeg, at for ikke en halv Time siden havde Lægen været i hendes Huus, og kom upaatvivlelig lige derfra. Altsaa dette er Læge-Efterretningen. Derimod saae jeg hende bleg. Hvilken Qval, at skulle iagttage et Phænomen, naar Phænomenet selv forandrer sig i Forhold til Iagttageren.