↩ I de lange Vinteraftener, naar jeg ikke havde Andet at bestille, tog jeg da stundom Bogen frem og læste i den til min Fornøielse. Men jeg kan ikke sige, at Fornøielsen var stor, thi jeg forstod ikke Stort, men havde dog min Fornøielse af at sidde og ►spekelere over, hvad det Hele vel kunde være. Og da en stor Deel var skreven af en i Skjønskrivning vel Øvet, saa lod jeg mine Børn af og til afskrive en ►Pagina, at de ved at efterskrive de skjønne Skriftbogstaver og Sving maatte øves udi Pennens Førelse. Stundom maatte de ogsaa læse høit for at øves i Skriftlæsning, hvad man ubegribeligt og uforklarligt nok, aldeles forsømmer i Skole-Underviisningen, og formodentligen længe vilde vedblive at forsømme, hvis ikke nu den fortjente Literatus Hr. ⓘ ►👤I. Levin, som man læser om i Aviserne, havde søgt at afhjælpe dette Savn, og lært mig at sande min salig Kones Ord: »at Skriftlæsning er nødvendig i adskillige Livets Stillinger, og aldrig burde forsømmes i Skolen.« Hvad kan det ogsaa hjælpe, at man kan skrive, naar man ikke kan læse, det man skriver, som ►👤Henrich siger i Comedien: at han nok kan skrive Tydsk, men han kan ikke læse det.