◄ Periissem nisi periissem : lat. »Jeg ville være gået til grunde [i højere, evig forstand], hvis ikke jeg var gået til grunde [i menneskelig, jordisk forstand]«. Udtrykket bruges af 👤J.G. Hamann ( 90,15) i et brev af 2. maj 1764 til 👤Johannes G. Lindner: »Periissem, nisi perissem, hoffe ich auch noch einmal sagen zu können«, Hamann's Schriften ( 101,36) bd. 3, 1822, s. 224. I samme bind, s. 151, bringer Hamann udtalelsen i formen: »Nisi periissemus, periissemus« og tilskriver den en græker. Det drejer sig om den athenske statsmand 👤Themistokles (død o. 460 f.Kr.), der if. 👤Plutark skal have sagt noget sådant efter at være blevet fordrevet fra 📌Athen og have opnået stor anseelse som perserkongens vasal. Jf. biografien »Themistokles«, kap. 29, 7, i Vitae parallelae. 👤Stephan Tetens oversætter frit: »Imidlertid skal dog Themistokles selv, medens han endnu var i sin fulde Anseelse og saae sig æret af alle, engang have sagt til sine Børn, just som man fremsatte et prægtigt Taffel for ham: 'Børn! vare vi ikke allerede ulykkelige, saa blive vi det nu'«, Plutark's Levnetsbeskrivelser ( 19,20) bd. 2, 1803, s. 61.
I trykt udgave: Bind 6 side 182 linje 1