◄ som Pernille ... anderledes opdragen : sigter til 3. akt, 2. scene, af 👤Holbergs komedie Jacob von Tyboe (1725). Her prøver tjenestepigen 👤Pernille at belære den unge, ombejlede frøken 👤Lucilia om kærlighedens realiteter, og da denne nu spørger Pernille, hvad hun mener med, at hun ved at pynte sig for mændene har fået sin umage betalt, svarer Pernille: »I er en lille Taabenakke, min Hierte, i Kierligheds Sager, og som jeg hører, meget ilde opdragen. Jeg troer mangen Bondepige er langt lærdere og artigere [kløgtigere]; man skulde forsværge, at I var kommen af saa godt Folk. Jeg er kuns en ringe Forpagters Datter paa Landet, men forstod de Sager paa mine Fingre, da jeg var 7 Aar gammel, hvorfor jeg takker mine kiere Forældre udi deres Grav. De efterlode mig ingen Arvedeel, men en god Optugtelse. Hvor mener I vel det Guld-Armbaand er kommen fra, den Kiede, den Tobaksdaase, det Portrait? mon jeg har arvet det? ney Tak! Jeg har forhvervet det alt ved min Flid og Vindskibelighed [foretagsomhed, flid].« Den Danske Skue-Plads ( 11,2) bd. 3.
I trykt udgave: Bind 6 side 372 linje 26