◄ Intet at beundre : overs. af det lat. 'nil admirari', et bevinget ord efter indledningsordene i 👤Horats' breve, 1. bog (Epistolarum I), nr. 6,1, jf. Q. Horatii Flacci opera ( 39,1), s. 232. 👤J. Baden oversætter brevets første sætning: »Intet at beundre, (...), er næsten det første og eneste, som kan tilveiebringe og vedligeholde Lyksalighed«, og tilføjer følgende anmærkning til det første udtryk: »intet at ansee som Stort, intet værd at attraae, eller at frygte for«, Horatius Flaccus' samtlige Værker ( 198,2) bd. 2, s. 299 og s. 304. Horats' udtryk ligger i forlængelse af 👤Pythagoras' »τὸ μηδὲν ϑαυμάζειν« (»tò mēdèn thaumázein«, »aldrig at forundres«) og de gr. filosoffers leveregler om »athaumastia«, dvs. »uforstyrrethed«, fx epikurærnes »ataraxia« og stoikernes »apatheia«, der foreskriver sindsroen, friheden fra passionerne, som det højeste gode og som »den vises« idealtilstand. Lignende »negative« moralprincipper findes også i fx kynismen og skepticismen.
I trykt udgave: Bind 6 side 437 linje 13