◄ aldrig misundt Napoleon ... og siger: Keiseren : sigter måske til 👤Hegels indledning til Vorlesungen über die Philosophie der Geschichte ( 215,15), hvor han taler om de store personers, herunder 👤Napoleons ( 44,28), betydning i verdenshistorien. Her hedder det: »Für einen Kammerdiener giebt es keinen Helden, ist ein bekanntes Sprüchwort; ich habe hinzugesetzt – und Göthe hat es zehn Jahre später wiederholt – nicht aber darum, weil dieser kein Held, sondern weil jener der Kammerdiener ist. Dieser zieht dem Helden die Stiefel aus, hilft ihm zu Bette, weiß, daß er lieber Champagner trinkt u.s.f. – Die geschichtlichen Personen, von solchen psychologischen Kammerdienern in der Geschichtschreibung bedient, kommen schlecht weg; sie werden von diesen ihren Kammerdienern nivellirt, auf gleiche Linie oder vielmehr ein Paar Stufen unter die Moralität solcher feinen Menschenkenner gestellt« (»For en kammertjener gives der ingen helte, er et bekendt ordsprog; jeg har tilføjet – og 👤Goethe har ti år senere gentaget det – men ikke fordi helten ikke er nogen helt, men fordi denne er kammertjener. Denne trækker støvlerne af helten, hjælper ham i seng, véd at han gerne drikker champagne osv. – De historiske personer slipper dårligt af sted, når de betjenes af sådanne psykologiske kammertjenere i historieskrivningen; de bliver nivellerede af disse deres kammertjenere og stillet på lige linie med eller snarere et par trin under sådanne fine menneskekenderes moralitet«, overs. af 👤Per Clausen, 1997), jf. Hegel's Werke ( 53,9) bd. 9, 1840, s. 40 (Jub. bd. 11, s. 62). Hegel har tidligere brugt næsten samme formulering i 📖 Phänomenologie des Geistes, udg. af 👤J. Schulze, 📌Berlin 1832 [1806-07], ktl. 550, i Hegel's Werke ( 53,9) bd. 2, s. 502 (Jub. bd. 2, s. 510), og Goethe benytter talemåden i 2. del, kap. 5 (»Aus Ottiliens Tagebuche«), af romanen Die Wahlverwandtschaften, i Goethe's Werke ( 30,32) bd. 17, 1828, s. 262.
I trykt udgave: Bind 6 side 421 linje 18