◄ Rötscher har ganske ... bruge Existents-Kategorier : 👤Heinrich Theodor Rötscher (1803-71), ty. prof., filosof og æstetisk kritiker, stærkt præget af 👤Hegel. Der sigtes her til 📖 Cyclus dramatischer Charaktere, 📌Berlin 1844 (som er 2. del af 📖 Die Kunst der dramatischen Darstellung. In ihrem organischen Zusammenhange wissenschaftlich entwickelt bd. 1-3, Berlin 1841-46; ktl. 1391 = bd. 2). S. 99-132 findes et kapitel om karakteren »Hamlet«. Analysen, hvis tema er misforholdet mellem teori/refleksion og praksis/handlen hos 👤Hamlet slutter med ordene: »In Hamlet geht so der Standpunkt der Reflexion zu Grunde, er löst sich durch seine Dialektik selbst auf. Aber in der That vollbringt sich nur die Forderung des sittlichen Geistes, der, indem er Hamlet zu einem bloßen Instrument herabsetzt, durch ihn nur sein Gebot vollziehn läßt, ohne dem Vollstrecker die Ehre der bewußten That zu lassen. Die sittliche Idee verschlingt Alle, die an ihr gefrevelt haben, ohne irgend einen zum Helden zu machen, denn der es nach der Höhe seiner idealen Bildung zu sein vermochte, der hat sich durch die Krankheit der Reflexion um den Ruhm des Helden gebracht« (»I Hamlet går altså refleksionens standpunkt til grunde, det opløser sig selv gennem sin dialektik. Men i virkeligheden fuldbringes kun den sædelige ånds fordring, den ånd, som i og med at den reducerer Hamlet til et blot og bart instrument, kun lader sit bud udføre gennem ham uden at lade den udførende få æren af den bevidste handling. Den sædelige idé opsluger alle, som har forbrudt sig imod den, uden at gøre nogen overhovedet til helt, thi den, som efter sin ideale dannelses høje stade formåede at være det, han har ved refleksionens sygdom forskertset heltens berømmelse«), s. 132. Af et udkast til stedet (Pap. V B 150,21; sml. C 8) fremgår det, at SK med »Existents-Kategorier« bl.a. tænker på 'springet', det kvalitative spring, som Rötscher, s. 105, benytter om overgang fra teori til praksis: »Dieser Uebergang freilich ist der härteste, welcher dem Geiste zugemuthet wird; es ist ein qualitativer Sprung; darum bleibt es aber auch seine höchste Aufgabe, denn erst in diesem Uebergange erfährt sich der Geist als die reale, positive Macht als die wahre Einheit des Denkens und des Seins« (»Denne overgang er rigtignok den hårdeste, som kræves af ånden; det er et kvalitativt spring; men derfor er og bliver det også dens højeste opgave, thi først i denne overgang erfarer ånden sig selv som den reale, positive magt, som den sande enhed af tanke og væren«).
I trykt udgave: Bind 6 side 418 linje 36