Uddrag fra Stadier paa Livets Vei

De Positive ... Positiverne : hentyder formentlig især til de hegelianske filosoffer, for hvem 'det positive' dels kan betyde det umiddelbare, der skal ophæves ( 84,9) i refleksionen (det negative), dels den spekulative enhed, der atter skal forsone el. mediere ( 399,26) de af refleksionen satte modsætninger. Denne elementære, logiske trehed fremstiller 👤J.L. Heiberg ( 19,26) i § 15 af »Det logiske System« på denne måde: »at det første Led betegner det Hvilende, det andet dettes Bevægelse ud af sig selv, og det tredie Bevægelsens Resultat; eller: det første betegner det umiddelbart Positive eller Abstracte, det andet det Negative eller Dialectiske, og det tredie Negationens Negation, d. e. [det er = dvs.] det medierede Positive eller det Speculative, Det, som har Negationen i sig selv; eller: det første betegner Uendeligheden som umiddelbar, det andet Endeligheden, og det tredie reproducerer Uendeligheden, men i en concretere Bestemmelse, nemlig indbefattende det andet Leds Endelighed eller Negation. Overalt er det tredie Led Eenheden af de to første; hele Udviklingen er et Kredsløb, hvori det tredie Led falder sammen med det første, men efter at have vundet en høiere Betydning«,📖 Perseus, Journal for den speculative Idee, udg. af J.L. Heiberg, (ktl. 569), nr. 2, 1838, s. 30f. For at gennemføre deres metode må de hegelianske filosoffer, 'de positive', forudsætte selv at besidde den højeste sandhed el. det positive (almene). Jf. Philosophiske Smuler i SKS 4, 219. – den bestemte Artikel: I grammatikken betegner 'artiklen', el. kendeordet, substantivernes og adjektivernes bestemmelsesord, her den bestemte flertalsform '(e)rne' i 'positiverne'. – En positiv betegner også et lille, transportabelt orgel, lirekasse.

I trykt udgave: Bind 6 side 410 linje 20