◄ at saadanne Virkelighedens Kategorier ... det Indvortes det Udvortes : sigter til den hegelianske, spekulative logiks fremstilling af dialektikken mellem det indre (væsenet) og det ydre (fænomenet), hvor virkelighed bestemmes som identiteten mellem det indre og det ydre. Således skriver 👤Hegel fx i 1. del, 2. bog, 2. afsnit, kap. 3 C, af Wissenschaft der Logik ( 62,19), i Hegel's Werke ( 53,9) bd. 4, s. 177-183 (Jub. bd. 4, s. 655-661): »So ist Etwas, das nur erst ein Inneres ist, eben darum nur ein Aeußeres« (»Således er Noget, som kun først er et Indre, netop derfor kun et Ydre«), s. 179 (Jub. s. 657). Inden for den da. hegelianisme var denne dialektik mellem det indre og det ydre bl.a. blevet betonet af 👤J.L. Heiberg i Ledetraad ved Forelæsningerne over Philosophiens Philosophie eller den speculative Logik ved den kongelige militaire Høiskole, 📌Kbh. 1831-32, II C, § 112-115, s. 68-71, og især af 👤A.P. Adler i Populaire Foredrag over Hegels objective Logik ( 271,23), § 27, s. 158-160, hvor det hedder: »Sandheden ligger i, at det Indre og det Ydre ere i hinanden. Dermed ere begge virkelige; de have selv deres Modsatte i sig. (...). Vi faae een umiddelbar Eenhed og Identitet af det Indre og Ydre, Umiddelbarhed og Mediation, Tanke og Væren. Begge ere og de Tvende ere dog kun Eet«, s. 159. Mere moderat er 👤Rasmus Nielsens fremstilling i 📖 Den propædeutiske Logik, Kbh. 1845, ktl. 699, hvor det om Hegel bl.a. bemærkes, at han »med kraftig Eensidighed [har] accentueret Identiteten af det Indre og det Ydre, og at den Sætning: 'So ist Etwas, das nur ein Inneres ist, eben darum nur ein Aeußeres' afgiver det Thema, hvorover den saakaldte moderne Videnskab alt længe har varieret«, s. 142. Jf. Enten-Eller i SKS 2, 11. ( 349,1.)
I trykt udgave: Bind 6 side 396 linje 24