◄ Tidens Fordring : en af J.L. Heibergs hyppigt benyttede vendinger. Heibergs 👤Hegel-inspirerede forestillinger om historiens nødvendige fremadskriden, kombineret med hans ønske om at bringe det københavnske borgerskabs bevidsthed og smag på niveau med fremskredne europæiske storbyers, fik ham ofte til at tale om tidens el. tidsalderens fordring. Jf. fx 📖 Om Philosophiens Betydning for den nuværende Tid, 📌Kbh. 1833, ktl. 568, s. 52f., hvor det handler om muligheden af at popularisere filosofien: »saa er det nu, da Tidens Fordringer gjøre sig meer og mere gjældende, just denne Bestræbelse, paa hvilken vor Virksomhed især maa være henvendt«. En mere generel udredning af forholdet mellem tidens fordring og det evigt gyldige værk findes i artiklen »Gjensvar paa Herr Professor Hauchs Svar« i Kjøbenhavns flyvende Post, udg. af J.L. Heiberg, nr. 37, 26. marts 1830, fodnoten. – 👤Johan Ludvig Heiberg (1791-1860), da. digter, tidsskriftudgiver, litteratur- og teaterkritiker og (fra 1824) hegeliansk filosof. Efter at have været lektor i dansk ved universitetet i 📌Kiel 1822-25 blev Heiberg 1829 udnævnt til titulær professor og fungerede 1830-36 som docent i logik, æstetik og da. litteratur ved den nyoprettede, kongelige militære højskole. Fra 1829 blev han tillige ansat som teaterdigter og fast oversætter ved 📌Det kongelige Teater. 1831 blev han gift med skuespillerinden 👤Johanne Luise Pätges (1812-90), og deres hjem i 📌Bredgade, dernæst på 📌Christianshavn, blev et centrum for tidens borgerlige dannelse.
I trykt udgave: Bind 6 side 19 linje 26