Uddrag fra Stadier paa Livets Vei

Forklaring af det Faktum, at der i Middelalderen bleve brændte saa mange Hexe : Modsat den folkelige antagelse var der få hekseprocesser i 📌Europa i middelalderen. De egentlige processer begyndte først i det 15. årh. og kulminerede i renæssancen, i perioden 1575-1675. I de hekseprocesser, hvor der ikke medvirkede nogen kompetent domstol, blev den mistænkte gerne udsat for en el. flere 'hekseprøver', blandt hvilke vandprøven var den hyppigste: Den mistænkte blev afklædt og hendes hænder og fødder sammenbundet over kors, således at højre hånd blev bundet til venstre fods storetå. I denne tilstand blev hun kastet i vandet med et tov om livet, idet man gik ud fra, at vandet ikke ville tage imod den skyldige. Derfor blev hun frikendt, hvis hun sank til bunds, men hvis hun flød ovenpå, blev hun brændt. – I øvrigt var netop 👤Agrippa af Nettesheim en af de første, der påtog sig at forsvare folk, som stod anklaget for hekseri; han havde så stort held til at udvirke frikendelser, at han selv i 1519 måtte flygte fra byen 📌Metz.

I trykt udgave: Bind 6 side 120 linje 10