◄ naar en Qvinde falder i Vandet, svømmer hun ovenpaa : 👤AgrippaDe nobilitate etc. ( 119,14). Antonioli, s. 54: »Praeterea si contingat mulierem cum viro pariter in aquis pereclitari, omni externo adjutorio semoto, mulier diutius supernatat, viro citius subsidente fundumque petente« (»Og hænder det desuden, at en kvinde og en mand sammen kommer i livsfare ude på vandet, og ingen kommer dem til undsætning, da vil kvinden kunne holde sig flydende længst, mens manden meget hurtigt synker ned og går til bunds«). Agrippa befinder sig i slutningen af en argumentation, som går ud på, at kvinden er et højere væsen, fordi hun blev skabt inde i Paradiset, mens 👤Adam blev skabt udenfor på marken, blandt de vilde dyr. Ved en særlig gunst er det nu, som om det fornemme sted, hvor kvinden blev skabt, er blevet indforlivet i hendes natur; derfor lider hun i modsætning til manden ikke af svimmelhed, og derfor holder hun sig længere på vandets overflade.
I trykt udgave: Bind 6 side 120 linje 7