Uddrag fra Stadier paa Livets Vei

ligesom Lykken i Hedenskabet : If. 👤Herodots Historier, 1. bog, kap. 32, mente den lydiske konge 👤Kroisos, der var både rig og mægtig, at være det lykkeligste af alle mennesker. Da han spurgte den gr. filosof og statsmand 👤Solon, om det ikke var tilfældet, sagde denne imidlertid, at spørgsmålet ikke kunne besvares, fordi han endnu ikke havde erfaret, om Kroisos havde endt sit liv lykkeligt. Ingen bør m.a.o. kaldes lykkelig, før hans liv er til ende. »Wer nun das meiste bis an sein Ende hat und dann freudigen Muthes sein Leben beschließt, der, o König, verdient nach meiner Einsicht den Namen des Glückseligen. Bei jeglichem Dinge muß man auf das Ende sehn, wie es hinaus geht; denn vielen hat Gott das Glück vor Augen gehalten und sie dann gänzlich zu Grunde gerichtet« (»Den, der nu har det meste indtil afslutningen og så ender sit liv ved godt mod, han fortjener, o konge, efter min indsigt betegnelsen lyksalig. Ved enhver ting må man se på afslutningen, hvordan det ender; thi mange har Gud holdt lykken op for øjenene og derpå fuldstændig ødelagt dem«). Die Geschichten des Herodotos ( 52,8) bd. 1, s. 19f.

I trykt udgave: Bind 6 side 103 linje 25