Uddrag fra Sygdommen til Døden

hvad Shakspeare lader Macbeth ... Kraft und Stärke : ty. »Gerninger, der er udsprunget af synd, får kun kraft og styrke gennem synd«. I 3. akt, 2. scene, i Shakespeares tragedie Macbeth, taler den fortvivlede 👤Macbeth til sin kone; han mener, at mordet på 👤Duncan 'styrkes' af det nye mord på 👤Banquo, altså svarende til at 'den ene Synd føder ny Synd af sig'. Der citeres efter Shakspeare's dramatische Werke ( 154,10) bd. 12, 1840, s. 314; SK skriver dog »Sünde« (synd) for »Sünden« (synder). Datidens da. oversættelse Macbeth. Tragedie i fem Acter. Efter Shakspeare og Schiller bearbeidet til Opførelse paa den danske Skueplads ved 👤P. Foersom, 📌Kbh. 1816, s. 65, er meget fri og i forhold til den ty. oversættelse misvisende. – Shakspeare: skrivemåde benyttet såvel i den ty. oversættelse som i Foersoms da. overs., 👤William Shakespeare (1564-1616), eng. dramatiker og lyriker.

I trykt udgave: Bind 11 side 219 linje 1