◄ Socrates's Uvidenhed var en Art Gudsfrygt og Gudsdyrkelse : Der sigtes til Sokrates' Forsvarstale (28e-29a), hvor 👤Sokrates ( 136,16) bemærker: »Nu har ogsaa Gud anvist mig en Post – saadan har jeg da opfattet det selv – , idet han har paalagt mig at bruge mit Liv til at søge Sandheden og prøve mig selv og andre. Hvis jeg saa i denne Kamp, hvor det dog er Gud, der er min Overordnede, viste mig fejg og løb fra min Post, angst for Døden eller anden Fare, vilde det da ikke være forargeligt? Jo, det vilde det i Sandhed være! I saa Fald kunde man med Rette anklage mig for Domstolen med Paastand om, at jeg ikke anerkender Guder, siden jeg er ulydig mod Orakelordet og frygter Døden og altsaa bilder mig ind at vide Besked, skønt jeg ikke ved Besked« (Platons Skrifter ( 136,16) bd. 1, s. 278f.). Den guddommelige karakter af Sokrates' uvidenhed har SK behandlet i Om Begrebet Ironi, i SKS 1, 217-222.
I trykt udgave: Bind 11 side 211 linje 19