◄ Negationens Negation : I den hegelianske sprogbrug betegner 'negationens negation' en elementær dialektisk tretrinsbevægelse i begrebets udvikling. Denne logiske trehed fremstiller 👤J.L. Heiberg i § 15 af »Det logiske System« på denne måde: »at det første Led betegner det Hvilende, det andet dettes Bevægelse ud af sig selv, og det tredie Bevægelsens Resultat; eller: det første betegner det umiddelbart Positive eller Abstracte, det andet det Negative eller Dialectiske, og det tredie Negationens Negation, d. e. det medierede Positive eller det Speculative, Det, som har Negationen i sig selv; eller: det første betegner Uendeligheden som umiddelbar, det andet Endeligheden, og det tredie reproducerer Uendeligheden, men i en concretere Bestemmelse, nemlig indbefattende det andet Leds Endelighed eller Negation. Overalt er det tredie Led Eenheden af de to første; hele Udviklingen er et Kredsløb, hvori det tredie Led falder sammen med det første, men efter at have vundet en høiere Betydning«, 📖 Perseus, Journal for den speculative Idee, udg. af J.L. Heiberg, bd. 1-2, 📌Kbh. 1837-38, ktl. 569; bd. 2, s. 30f. Hvis synden således opfattes som en negation af det gode, så må angeren forsone denne modsætning ved atter at negere synden og dermed etablere en højere positiv enhed.
I trykt udgave: Bind 11 side 210 linje 4