◄ Hedningen ... anpriste Selvmord : Der sigtes især til stoikerne, hos hvem lovprisningen af selvmordet er et karakteristisk træk, fx hos 👤Zenon af Kition (335-263 f. Kr.), der grundlagde den ældste gr. skole, jf. Not13:29, i SKS 19, 397f. I 1. og 2. årh. blev stoicismen videreført i 📌Rom af bl.a. 👤Seneca, 👤Epiktet og 👤Marcus Aurelius, som alle har prist selvmordet; jf. 👤W.G. Tennemann Geschichte der Philosophie ( 131,12) bd. 5, 1805, s. 140-182; s. 157, s. 169-176 og s. 181. Se også 7. bog, 1. kap., afsnit 130, i 📖 Diogen Laërtses filosofiske Historie, eller: navnkundige Filosofers Levnet, Meninger og sindrige Udsagn, i ti Bøger, overs. af 👤B. Riisbrigh, udg. af 👤B. Thorlacius, bd. 1-2, 📌Kbh. 1812, ktl. 1110-1111 (forkortet Diogen Laërtses filosofiske Historie); bd. 1, s. 332, hvor det om stoikerne hedder: »De sige og [tillige], at den Viise kan efter Fornuften drage sig selv ud af Livet, baade for Fædrenelandets og Venners Skyld, saa og [således også], om han udstaaer alt for stor Smerte, Lemlæstelser eller ulægelige Sygdomme.« Se endvidere 👤Cicero De finibus bonorum et malorum (Om det højeste mål for godt og ondt), 3. bog, 18. kap., § 60-61, i Ciceros filosofiske skrifter ( 131,2) bd. 2, s. 457. – mærkværdigt: bemærkelsesværdigt. – anpriste: lovpriste, anbefalede.
I trykt udgave: Bind 11 side 161 linje 18