◄ (απειϱον – πεϱας) : gr. (ápeiron – péras) det uendelige, ubegrænsede – det endelige, begrænsende (grænsen); metafysiske begreber el. principper, der indgik som det første modsætningspar i den pythagoræiske kategoritavle (gengivet i 👤Aristoteles' Metafysikken, 986a 22ff.), som SK har excerperet i Not13:4 og Not14:1, i SKS 19, 384 hhv. 425ff. Begrebsparret benyttes også flere steder hos 👤Platon, fx i dialogen Filebos (26d).
I trykt udgave: Bind 11 side 151 linje 9