↩ Men fra Prædikestolen, altsaa for Gud, at fremstille Biskop 👤Mynster som Sandhedsvidne, et af de rette Sandhedsvidner, en af den hellige Kjæde – for ►Gud, hvis Tilstedeværelse jo var sikkret ved i Bøn før Prædikenen at kalde ham tilstede; at fremstille ham (thi ogsaa dette er jo gjort) at fremstille ham – Gud i Himlene! – for Menigheden som Forbillede, for en christelig Menighed altsaa som christeligt Forbillede! Saa er da altsaa nu ►»Veien« bleven en anden, ikke den i det nye Testamente: i Fornedrelse, forhadt, forladt, forfulgt, forbandet at lide i denne Verden, nei, Veien er: beundret, ►beklappet, bekrandset, ►bestjernet at gjøre glimrende Carriere! Og som »Veien« er bleven en anden, ja den modsatte, saa ogsaa Udlæggelsen af Bibelordet. Naar vi læse i det nye Testamente ►det Sted, som Biskop 👤Martensen har brugt i Erindringstalen, ►Hebr. 13, 7 »kommer Eders Veiledere ihu... og naar I betragte Udgangen af deres Vandel, da efterfølger deres Tro«, da skal dette nu ikke mere forstaaes saaledes: betragter Udgangen af deres Vandel ɔ: seer at deres Liv, som var idel Forsagelse og idel Lidelse for Læren, bliver sig selv tro indtil det Sidste, ikke fortryder at have offret Alt, men ogsaa i Døden, maaskee i Mar98tyriets Død bevarer Troens Frimodighed – ⓘ saaledes skal det nu ikke mere forstaaes, nei, nu skal det forstaaes saaledes, som Biskop 👤Martensen lærer: betragter Biskop 👤Mynster, seer Udgangen af hans Vandel, betænker, ►han drev det til at blive Excellence, betragter Udgangen af hans Vandel, I veed jo selv, ►hvilke Forberedelser der gjøres til den mest pompeuse Begravelse: betragter dette – og følger saa ham efter, han er Veien, ikke Christus, der advarende siger: ►»hvad som er høit blandt Mennesker er en Vederstyggelighed for Gud« (►Luc. 16,15).