Var det rigtigst nu at »standse med Klemtningen«?

Typografi

Det fremherskende skriftsnit i avisen er antikva. Fremhævet tekst er sat med fed eller spatieret skrift.

På forsiden findes avisens hoved og datolinje. Hovedet består af et bredt centralfelt og to smalle felter hhv. til venstre og højre herfor. Datolinjen adskiller hovedet fra avisens øvrige tekst.

Det centrale felt har ordlyden:

Fædrelandet. | 1855. | Abonnementspris i 📌Kjøbenhavn 15 Mk. pr. Qvartal, 5 Mk. pr. Maaned; enkelte Nr. 6 Sk.; udenfor 📌Kjøbenhavn 3 Rdl. | pr. Qvartal frit i Huset. Hver Søgne-Aften udgaaer et Numer.*

Det smalle felt til venstre har følgende ordlyd:

Bladets Comptoir, store Kjøb-|magergade Nr. 54, er aabent | hver Søgnedags Formiddag fra | Kl. 11–1.

Det smalle felt til højre:

Bekjendtgjørelser | indrykkes mod en Betaling af | 4 Sk. for Petitlinien. Ifølge en | Overenskomst med »Afton-|bladet« i 📌Stockholm, »Chri-|stianiaposten« i 📌Christiania | og »Handels- och Sjö-|farts-Tidningen« i Gö-|theborg kunne de ogsaa blive | indførte i disse mod en lignende | Betaling for hvert Blad.

Derunder er datolinjen placeret, indrammet af to tværgående dobbeltstreger; den øverste er fed-fin, den nederste fin-fed. Datolinjen har ordlyden:

16 de Aarg. Onsdagen den 11. April. Nr. 83.

Oplysningen om årgang er venstrestillet, dateringen centreret, og avisnummeret højrestillet.*

Nederst i avisens sidste spalte, på avisens øverste del, adskilt fra den foregående notits af en vandret skillestreg i hele spaltens bredde, er trykketidspunktet angivet:

Færdigt fra Trykkeriet Kl. 8

Bagsidens fod er adskilt fra avisens øvrige tekst af en tværgående, fed-fin dobbeltskillestreg og har ordlyden:

Udgivere: 👤J. F. Giødwad og 👤C. Ploug; ansvarlig: 👤C. Ploug. | [Skillestreg] | Trykt med Hurtigpresse hos 👤Louis Klein.

Artiklens overskrift »Var det rigtigst nu at 'standse med | Klemtningen'?«, der er fed og centreret i spalten, er sat med en punktstørrelse ca. 1 grad større end brødteksten.* Nedenunder følger datoen »D. 7de April 1855.« og den spatierede signatur »S. 👤Kierkegaard.« indrykket fra hhv. for- og bagkant på samme linje. Derunder er trykt en kort skillestreg.

Artiklen indledes med en uncial, der er fed og sat med en punktstørrelse ca. 2 grader større end brødteksten. Mellemrubrikken »En Efterskrift.« er sat spatieret og centreret i spalten. Efter artiklen er trykt en længere skillestreg, der afgrænser SKs tekst fra den øvrige tekst i spalten.

Spaltekolumnen måler ca. 88 mm i bredden, og der er op til 52 linjer i hver af artiklens spalter. Mellem spalterne er sat en fed, lodret skillestreg. Brødteksten er sat med en skriftstørrelse svarende til ca. 10 punkt (korpus). Der er dobbelt ordmellemrum efter punktum.

Der er få trykfejl i artiklen. I overskriften ses en type, 'n' i »nu« (SKS 14, 189,1), der ikke holder linje. Længere nede i teksten ses aftrykket fra en mellemrumstype, der er blevet skubbet op fra sin plads, resulterende i en svag lodret streg, en såkaldt spis, foran »'ube-|rettiget« (189,55). Derudover skyldes trykfejl let læderede typer.*