◄ Hvad Epicur siger ... er jeg ikke : jf. 👤Diogenes Laertios (10. bog, afsnit 124f.), hvor 👤Epikurs ( 274,27) brev til sin unge elev 👤Menoikeus er anført, og hvor det hedder: »Rigtig Kundskab om, at Døden ej vedkommer os, er derfor det, der gjør, at vort dødelige Liv kan nydes, da den dermed ikke forbinder nogen uendelig Tid, men betager os Længsel efter Udødelighed; Thi i Livet er intet at befrygte for den, som ret begriber, at der er intet befrygteligt i ikke at leve. Saa at den er en Daare, som siger, at Døden ikke frygtes, fordi den, naar den er nærværende, vil foraarsage os Smerte, men fordi den vil gjøre det i Fremtiden; Thi det, som Nærværende ikke gjør Fortræd, deraf ventes uden Grund Smerte, naar det kommer. Den forskrækkeligste altsaa af alle onde Ting, Døden, er os uvedkommende; Naar vi ere, er Døden ikke, og naar Døden er der, saa ere vi ikke. Hverken angaaer den de Levende eller dem, som have holdt op at leve; Ikke hine, thi hos dem er den ikke, ej heller disse, thi de ere ikke meer«, Diogen Laërtses filosofiske Historie ( 220,12) bd. 1, s. 502.
I trykt udgave: Bind 4 side 293 linje 31