Uddrag fra Philosophiske Smuler

en aandrigere Betragtning ... Naturens Historie : Der sigtes formentlig til den romantiske naturfilosofi, efter hvilken naturen trindelt udfolder sig: Fra de ældste grundstoffer, metaller og jordarter over bjergarterne, der med forstenede planter og dyr som mellemtrin følges af det organiske livs mangfoldige former, til det øverste trin, hvor mennesket står, gennemskuende sammenhængen og sit eget slægtskab med helheden. Denne naturfilosofi er især udviklet af den no.-da. filosof 👤Henrich Steffens, men findes også i andre fremstillinger. Således skriver 👤Hegel ( 277,33) bl.a. i Encyclopädie ( 215,13) bd. 2: »Die Natur ist als ein System von Stufen zu betrachten, deren eine aus der andern nothwendig hervorgeht, und die nächste Wahrheit derjenigen ist, aus welcher sie resultiert: aber nicht so daß die eine aus der andern natürlich erzeugt würde, sondern in der innern, den Grund der Natur ausmachenden Idee«, Hegel's Werke ( 277,33) bd. 7,1, s. 32 (Jub. bd. 9, s. 58).

I trykt udgave: Bind 4 side 275 linje 28